Den australske forbindelse 2. del

Det er mandag d. 4. Marts og jeg fortsatte mod øst og drejede fra ved indfaldsvejen til Myrtleford. Jeg fik øje på en meget gammel Marshall transportabel dampmaskine, som stod foran en landejendom.
Jeg kørte ind og bankede på døren til huset og en meget elskværdig ung mand af italiensk herkomst åbnede døren. Jeg forklarede, at jeg godt kunne tænke mig at se på maskinen, han indvilligede og sammen gik hen til den. Vi konverserede vel omkring 45 minutter om maskinen og ejendommen i almindelighed. Myrtleford er berømt i hele Victoria for sin dyrkning af tobak og det var netop, hvad de gjorde på denne ejendom. Indtil for nylig havde maskinen leveret varme til tørreovnene, hvori tobaksbladene blev tørret. (Kun kedlen blev brugt). Til venstre i billedet ses et skur af galvaniserede plader. Det er en tørreovn. Nummeret på den transportable Marshall var 15820 og dateret omkring 1886. Der var tillige en ældre Fordson traktor på ejendommen.

Mens jeg opholdt mig i området ved Myrtleford, mødte jeg en 98-årig ældre herre, som stadig drev sin ejendom ved at dyrke valnødder. Han samler valnødderne og sælger dem og de smagte pragtfuldt. Jeg havde en snak med denne ældre herre og han gav mig yderligere oplysninger vedrørende guldgravning, som havde fundet sted her i området omkring 1910. Der var en Massey Ferguson traktor på ejendommen.

Jeg fortsatte mod vest, indtil jeg nåede Benalla. Jeg havde tidligere været i kontakt med den mand der havde opsynet med byens vandforsyning og havde anmodet om adgang til de originale bygninger, som havde huset maskiner, kedler og pumper leveret af Robison Brothers for ca. 100 år siden. Dørene blev åbnet for mig, men desværre var det meste af maskineriet blevet skrottet. Alligevel var der dog stadig noget gammelt maskinværktøj at se. Bl.a. var der en ren og gammel drejebænk, hvilken jeg tror må være blevet fremstillet af Drummond. Det originale vandtårn stod der stadig og det var et syn, der var værd at betragte.

Jeg begyndte at køre mod nordvest til Echuca, men jeg havde stadig en meget lille by Thoona at besøge. Thoona har omkring 4-5 butikker, et pænt ældre hotel, en skole og nogle få ældre bygninger og 3 km udenfor byen en kirkegård, som var min egentlige grund til at besøge denne by. Ved ankomsten steg jeg ud af bilen og da jeg åbnede lågen for at gå ind, så jeg mig omkring i landskabet og alt, hvad jeg kunne se var kilometervis af solsvedne sletter, nogle få træer spredt hist og her og græsningsarealer til kvæg. Jeg gik ind på kirkegården ad en centralt beliggende sti, som førte hen til den fjerner del af kirkegården og der stod den; en gravsten med ordene: "Kærlige minder om min elskede moder Flora Miller, født i Islay, Skotland, død d. 13. Oktober 1896 i en alder af 70 år og sammen med hendes datter Ellen Miller, født i Quebec, Canada, død d. 9. September 1889 i en alder af 27 år."

Flora Miller - født McIness var min tiptip-oldemor. Hun blev født i 1826 på hendes fars gård ved Bowmore, Islay, Inner Hebriderne i Skotland. Hun blev gift med Robert Miller i Lanarkshire, Skotland i 1850. De emigrerede til Canada i 1861, men blev ikke lykkelige der og de vendte tilbage til Skotland. De emigrerede påny, men denne gang til Australien, hvor de ankom til Melbourne i 1862. Senere slog de sig ned på et stykke jord ved Philip Island, ikke så langt fra Yanakie, og siden hen ved Lake Rowan nær Thoona. Jeg stod der ved min tiptip-oldemors grav og "talte til" hende og en tåre løb ned ad min kind, mens jeg tænkte på denne smukke dame Flora McIness og det liv hun havde udført. Hun var en australsk pioner og jeg elsker hende for det. Jeg forlod kirkegården og spekulerede på, om jeg nogensinde igen ville få mulighed for at vende tilbage. På min vej tilbage til Thoona føltes mine læber tørre og jeg tænkte, at jeg på hotellet måske kunne købe en snaps fra Bowmore, Islay - en enkel malt whisky.

Det blev tirsdag d. 5. Marts og jeg er på vej til Echuca. Vejret er helt fint og de få skyer ligner vat, som flyver på himlen. Echuca blev grundlagt i 1853 og det kommende jernbanespor i 1884 ind til havnebyen Echuca gjorde, at den blev den største havneby i Australien med Melbourne havn på andenpladsen. Hjuldampere ernærede sig ved handel langs floderne Darling og Murrumbidgee op til Queenslands grænse. De bragte deres last af uld ned ad Murray floden til Melbourne, da det meste af uldproduktionen gik som export fra Melbourne til London. Da jeg nåede Echuca var mit første stop det gamle Red Gum savværk. der var en del ældre maskineri, deriblandt transportable dampmaskiner og pumper og nogle af dem var lavet af Robison Brothers. Og minsandten om jeg ikke fik fri adgang til at snuse rundt på savværket for et par dage.

Jeg havde en behagelig samtale med de ældre fyre, som alle var yngre end jeg. Jeg spurgte til hjuldamperen, der for nylig var blevet bygget og søsat på Murray og jeg blev fortalt, at den befandt sig bag savværket, så jeg gik ned langs savværket ned til floden. For at få adgang til hjuldamperen måtte jeg gå ned af flodbredden og derefter ad en gangsti mellem bunden af bredden og selve floden. Stien var omkring en halv meter bred og jeg tænkte: "Hvordan pokker skal jeg komme ned ad den?" Men så fik jeg øje på en wire, der var ankret fast til toppen af bredden og den anden ende var bundet til en båd i floden. Jeg greb om wiren med den ene hånd, mens jeg havde min spadserestok i den anden. Mens jeg gik ned ad flodbredden blev udsynet over terrænnet større og så snart jeg var nede på gangstien, stod jeg på tæer. Jeg må her fortælle jer, at da jeg var halvvejs nede af bredden kom en hjuldamper ned ad floden og udstødte en skinger lyd fra dens fløjte. Hvis I kan forestille jer lyden af flodens stilhed forvandle sig til en dyb lyd fra en sirene, så kan I nok forstå, at for mig var det vidunderligt at høre den ægte lyd fra en floddamper.

Til slut gik jeg hen til et landgangsbræt, hvor der lå en arbejdsbåd. Der var to mænd i gang med at arbejde; den ene brugte en elektrisk høvl og den anden en sav. Lugten af nyhøvlet træ kildrede mine næsebor og jeg tog mig god tid. Jeg præsenterede mig selv for de to mænd. Den ene hed Kevin og var en ægte "riverman", som havde brugt hele sit liv på at sejle op og ned af floden. Jeg var netop gået ombord på det rette tidspunkt for én af de første ting Kevin sagde, var at han og Tom lige netop skulle have sig en kop the og bød også mig på en kop. Vi sad på kasser, snakkede og nød en kop the sammen.

Jeg forklarede Kevin, hvordan Robison Brothers havde leveret Marshall motoren til en kvægfarm mange år tidligere og som nu blev brugt i den nye hjuldamper. Jeg fortalte endvidere, at jeg lavede min egen undersøgelse om firmaet Robison Brothers og at jeg havde et ønske om at se den ændrede motor. Kevin fulgte mig fra "det flydende værksted" tværs over en landgangsbro til den nye hjuldamper. Alt hvad jeg nu så i de næste minutter var forbløffende. Konstruktionen af hjuldamperen og udstyret var topmålet af standarden, desuden var ændringen og installationen af den transportable Marshall dampmaskine et syn, der sent glemmes.

NB!!! Efter at have kigget på fotoet af den ændrede motor så prøv igen at kigge på foto nr. 9 for at erindre, hvordan motoren så ud på det tidspunkt, den blev købt af hjuldamperens ejer.

Det blev onsdag d. 6. Marts og jeg slappede lidt af den dag og sad og nød solen og det fine vejr. Jeg havde endnu en tur til Echuca for senere på aftenen at grille og nyde en flaske vin ved bredden af Goulburn floden. Jeg fodrede latterfuglene og så en masse af andet fugleliv. Natten var lun, himlen var fuld af stjerner, månen skinnede klart og det var hyggeligt at sidde under de australske røde gummitræer, indtil det blev sent hyggeligt konverserende med to nyfundne venner.
Torsdag d. 7. Marts måtte jeg tilbage til Yanakie - en tur på 450 km. Jeg havde besluttet at på min vej tilbage til Melbourne, ville jeg aflægge den lille by Murchison et kort besøg. Denne er beliggende ca. 100 km syd for Echuca ved Goulburn floden.

Robison Brothers installerede i 1885 kæmpestore centrifugalpumper, motorer og kedler på bredden af Goulburn i nærheden af Murchison. Disse skulle bruges til at pumpe vand fra Goulburn ind i en kanal, som blev gravet med hest og skovl over en strækning på 90 miles fra Murchison til øst for Echuca. Projektet var det første seriøse forsøg på kunstig overrisling i Victoria. Metoden blev brugt indtil opførslen af Hume dæmningen. Jeg vidste, at materiellet var blevet fjernet for længe siden og jeg vidste, at der stadig eksisterede en rund murstensgrund med maskineri, men i en dårlig forfatning. Jeg vidste imidlertid ikke deres placering. da jeg ankom til Murchison gik jeg ind på en bar på et hotel og der spurgte jeg en gruppe mænd, om nogle af dem kendte til beliggenheden af en sådan grund i distriktet. Efter kort tid forlod jeg hotellet med de anvisninger, jeg havde brug for. Ca. 2 km fra hotellet kørte jeg ind på en vej, jeg havde fået anvist. Ad den kørte jeg endnu 3 km, indtil jeg ikke kunne komme længere.

Foran mig var der opsat høje sikkerhedshegn. For det første var jeg tøvende med at kravle over det høje hegn, da jeg 8 år tidligere var faldet ned af en stige og derved brækkede begge ankler og mit højre ben. Og jeg var trods alt 74 år. Jeg overvejede situationen et øjeblik og sagde: "Jim, den eneste måde at komme til at se udgravningen på, er ved at kravle over hegnet." Jeg gik dermed til det sted, hvor der var en indvendig hjørnestolpe og med forsigtighed kravlede jeg op og på næsten ingen tid var jeg over. Foran mig lå den smukke Goulburn flod og lignede enhver fiskers drøm. jeg gik ned ad flodbredden og det føltes som at tage meget lang tid, før jeg endelig fandt udgravningen og maskingrunden. Nogle af murværkerne var 117 år gamle og syntes stadig nye, mens andre var i ret dårlig stand. For en del mennesker ville udgravningen synes ligegyldig, men for mig var det en historisk begivenhed af stor vigtighed og værdig til en videre undersøgelse.
Næste stop var Yanakie.

Min Svenske forbindelse.

Jeg er meget heldig at have en meget charmerende og talentfuld ung pige, der hedder Erica Nilsson, som ven. Hun bor i Göteborg i Sverige. Erica var 16 år, da vi mødtes første gang i 1995 på øen Mauke, South Pacific. jeg stod sammen med en lægeven og Erica nød en ferie sammen med sine forældre og yngre søster. Mauke har et areal på 18 km2 og er den østligste ø i Cook Island øgruppen. Siden 1995 har Erica og jeg haft en livlig korrespondence. I 1999 besøgte Erica mig her i Yanakie og blev hos mig i hele 9 uger og hun besøgte mig igen den 13. Juni 2002 i 14 dage.
Som følge af det tidspunkt, hvor Erica ville besøge mig, fik mig til at kontakte ejeren af P.S. Perricoota og spørge om Erica og jeg kunne ledsage ham på en langfart på floden. Han indvilligede venligt i dette og Erica og jeg havde en pragtfuld eftermiddag. .

Venlig hilsen fra Jim Walker, Yanakie, Australien.
Klik HER for at læse 1. del