Taarup Maskinfabrik i 125 år

Det begyndte alt sammen i året 1877 i Taarup - en lille landsby uden for Kerteminde. Her købte Hans Simon Larsen smedien ved gadekæret.

Taarup var en lille by og der var ikke nok at lave for en initiativrig mand med en efterhånden stor børneflok. Sukkerroedyrkning i Danmark indledtes i den periode og han fandt derfor på at fremstille den første danske radrenser. Den opnåede stor anerkendelse og et efter forholdene betydeligt salg. Denne enkeltradrenser fik en meget lang levetid, med ganske få ændringer blev den samme type solgt helt til efter 2. Verdenskrig. Hans Simon Larsen døde i 1911 57 år gammel. Hans søn Axel overtog da smedien , moderniserede den og fik sat radrenseren i serieproduktion. Der blev også opbygget et forhandlernet der efter få år var landsdækkende.

I 1915 flyttede man til Kerteminde i nogle bygninger der tidligere havde huset et garveri. Efter flytningen blev der oparbejdet en betydelig lokalforretning med landbrugsmaskiner. Axel Larsen fik forhandlingen for Brdr. Bendix der bl.a. førte de anerkendte McCormick høstmaskiner og Saxonia radsåmaskiner. Modsat fik han Brdr. Bendix til at forhandle Taarup radrenserne. Dette samarbejde fungerede i en meget lang årrække og produktionen kunne øges år for år. Ud over radrenserne blev der forsøgt med mange andre redskaber f.eks. kålrabioptagere, plove, plantageredskaber m.m. men disse ting gled ud igen til fordel for radrenseren.

I 1935 udstillede man en radrenser på Verdensudstillingen i Bruxelles, hvor den tildeltes æresdiplom. Axel Larsen bad i stedet om at få en guldmedalje selvom denne var placeret lavere på ranglisten, men han mente at denne ville blive vurderet højere af hans kunder, meget tyder på at han fik ret for den salgskampagne der blev kørt på guldmedaljen gav et meget fint resultat.

Axel døde i 1943 , 58 år gammel og virksomheden blev overtaget af hans søn Helge Larsen. Under 2. Verdenskrig var omsætningen alene begrænset af mulighederne for at skaffe materialer og brændsel og den var i 1942 på 468.372 kr.

Efter krigen kom der igen gang i produktionen og traktoren vandt indpas i det danske landbrug. Denne udvikling nødvendiggjorde en omstilling fra hestetrukne til traktortrukne redskaber. Allerede i 1948 fremstillede Taarup den første seriefremstillede traktorradrenser - en 8 rækket bugseret.

Der var mange problemer med denne omstilling til traktorredskaber, men i 1950 havde man fundet frem til at fremstille en virkelig god radrenser, salget øgedes og produktionen af traktorplove indstilledes.

I 1954 opførtes en helt ny fabrik på 1600 m2 på industriarealet i Kerteminde. I 1957 indtraf den mest betydningsfulde begivenhed for Taarup, da man fik licens fra John Deere i USA til fremstilling af den senere så kendte grønthøster. Lørdag d. 15.juni 1957 blev den første Taarup-grønthøster S-1500, nr.1 prøvekørt på Hverringe Gods nord for Kerteminde. Den blev hurtigt suppleret af den lidt mindre S-1100. Begge maskiner var bugseret og kørte skråt bagefter traktoren, en senere model blev bugseret i traktorens eget spor og derefter fulgte den model vi kender i dag som er sidemonteret på traktoren via et ophæng i traktorens trepunktophæng.

Dette blev starten på en rivende udvikling for fabrikken som man slet ikke havde drømt om og der er gennem årene foretaget adskillige udvidelser af fabriksarealet således at man i 100 året i 1977 var oppe på 35000 m2 under tag. Grønthøsterens succes blev fulgt op af mange forskellige og mere komplicerede typer og flere andre ting blev også sat i produktion f.eks. tørringsanlæg, skiveslåmaskiner tipvogne og halmludningsmaskiner.

Taarup blev indtil 1967 drevet som et enkeltmandsfirma, men blev så omdannet til et familieaktieselskab. I 1970 fandt man det nødvendigt at skaffe mere kapital for ikke at bremse ekspansionen så man udvidede aktiekapitalen og fandt en partner. I 1993 blev Taarup Maskinfabrik overtaget af det norske Kverneland der vel nok er mest kendt for sine plove.

I dag er Taarup en af verdens førende udbydere af græsudstyr med en eksport på mere end 65 forskellige markeder, der er ca. 190 ansatte og man omsætter for ca. 200 mill. kr. om året.

Kilde: Jubilæumskriftet Taarup i 100 år
Research: Julius Ravn.