Ja - hvorfor på Djursland - måske fordi, vi her har Danmarks Landbrugsmuseum Gl. Estrup.
Vi - traktorfolk - har altid været velkomne med vores grej og har sidst haft Danmarksmesterskab i pløjning her.
Derudover var der også lidt for damerne, dels Danmarks kulturhistorie fra bonde-stenalder til nutiden i en fin udstilling samt herregårdsmuseet.
Vi mødtes i den flotte udstillingshal og fik en grundig orientering om landbrugsmuseet og dets opbygning af Irene og Jens Aage. Til dem, der ville se det omgivne, kunne Irene bruges, mens Jens Aage lavede nogle ture, først i det åbne museum med div. landbrugsmaskiner, hestekøretøjer, kaner o.m.a.
Efter frokost lukkede Jens Aage op for de interne magasiner på Gl. Estrup, hvor vi gik 1 times tid, for derefter at tage ud til magasinerne på den gamle kartoffelmelsfabrik.
Vi var heldige, for vi var de sidste besøgende, der fik lov til at komme i de forskellige magasiner,
da statens museer har lukket for alt fremmed besøg i deres magasiner, på grund af forsikringsspørgsmål.
Hovedbygningen er et hyggeligt lille herskabsslot i flere etager, med en fin riddersal, hvor der kan være mange gæster, men ellers kan det ikke have været særligt bekvemt at have levet der. Familien Scheel ejede det i ca. 600 år og solgte det i 1926. Familien Scheel var tidligere en meget stor jordbesidder, da familien ejede mange godser. Man sagde at de havde jordtilliggende helt til Viborg. Derudover ejede familien Scheel også godser på Lolland, bl.a. Krenkerup.
I denne week-end var der juleforberedelser på slottet, hvor der blev dækket bord i riddersalen med sølvtallerkener og opsatte servietter, pyntet det store juletræ og juletræer i flere andre stuer rundt omkring, ligesom der var sat forskellige dekorationer på spejle og i krukker.
Selvfølgelig har der været en stor husholdning, med et stort folkehold, husjomfru, stuepiger flere af slagsen og køkkenpiger samt lillepigen, gartneren m.fl.
I køkkenet var der travlhed, der blev lavet risengrød, stegt gås og kalkuner i det gamle komfur, kogt rødkål og kartofler. Samtidig blev der bagt småkager, som blev leveret til kaffestuen til salg, 3 stk. jødekager for 5 kr. Den færdige julemad bliver udstillet, så man kan se, hvad herskabet fik til jul, og hvad folkene fik.
I folkestuen blev der lavet juledekorationer, både til salg og til pynt på slottet.
Klokken 18 skulle vi mødes på Auning kro til fest. Det viste sig, det var et lille selskab på ca. 60 fra hele landet. - 11-13 fra Sjælland og Øerne og resten fra Fyn og Jylland, der var mange mænd og for få damer.
Auning Kro serverede en rigtig god julemenu, sild, div. laks rejer, fiskefillet, ribbensteg, hamburgerryg, oksefilet, div. gemyse, dejligt ostefad og ris a´la mande.
Der var taler, en rigtig god sang og pludselig live underholdning med guitar og en dame med 2 krykkestokke (brækket ben).
Hun var rigtig fin i sin monolog og sluttede med at spille og fik John og Jens Arne til at synge med.
Derefter var der kaffe og cognac, hvortil vi også fik dejlig kransekage. Kransekagen, der var formet som en traktor med vogn var lavet af John´s Sonja. Se billedet.
Til festen var der under middagen dejlig musik, som senere også var god til dansen hele aftenen.