Dansk Veteran Traktor Klub - siden 1987 -
Dronningborg mejetærsker
Deutz med bugseret Dronningborg mejetærsker med transders fra P. Lindberg, Rødding.


Søndag den 14. september 2008 holdt traktorfolket i den lille tyske by Medelby deres årlige træf. Byen ligger blot 10 kilometer fra den dansk-tyske grænse ved Padborg. .

Her begyndte man for 5-6 år siden i al beskedenhed at samle egnens samlere af veterankøretøjer, med hovedvægten på traktorer, til en sammenkomst og samtidig indbyde alle øvrige interesserede til at komme og se på. Det var tilsyneladende en god ide, for træffet, som finder sted på en åben mark, har lige siden udviklet sig til noget af et tilløbsstykke.

Der var i år mødt omkring 120 veterantraktorer op, en halv snes gamle mejetærskere, foruden en del motorcykler, samt et par rækker med veteranbiler. Og et rigtig stort publikum mødte også op. Også en del af de danske traktorfolk, som bor umiddelbart nær grænsen, bidrog med deres traktorer. De mødtes klokken ni om formiddagen hos August Asmussen, hvorfra de i en karavane på 15 traktorer kørte til Medelby.

Henrik Juhler på Zetor 25
Henrik Juhler, Rødekro - traktorsælger og musiker - havde længe søgt efter en Zetor 25 til sin samling,
nu har han fundet den og så skulle den også vises frem.

Hos os er vi jo vant til at kigge på Fordson, Ferguson, Massey Ferguson, Bukh osv., derfor var det lidt pusigt for os, at iagttage fascinationen hos de få tyskere som havde f.eks. en Power Major, Dexta eller en 4-cyl. MF 35 diesel.

MF 152 - en fransk sag.
Massey Ferguson 152 - en fransk sag - indført til Tyskland.

Chr. Besendahl på Claas mejetærsker
Ak ja - de fylder så meget, men gamle mejetærskere er jo ligeså fascinerende som de gamle traktorer.
Her har Chr. Besendahl sat sig til rette på en gammel Class.

Til gengæld bliver vi så fascineret af mange af deres små Hanomag, Fahr, Deutz -

Lanz Alldog.


Hela - Hermann Lanz Aulendorf med MWM motor og ZF gearkasse.
eller hvad med en stor, flot skinnende Schlûter, traktorernes Rolls Royce - den kan vist godt hamle op med en Volvo Boxer.

For undertegnede var det første gang jeg besøgte træffet og det var bestemt en positiv oplevelse.

Schlüter
www.dvtk.dk   Sitemap

- Copyright © 2008 Dansk Veteran Traktor Klub - All rights reserved -

Opdateret d. 13.6.2011