![]() |
|||||||||||||||||
I Durant's anden periode i GM havde han et urokkeligt ønske om at udkonkurrere Henry Ford eller i det mindste holde sig på linie med ham. Så da Ford lancerede Fordson traktoren i 1918, gav Durant sig selv en ny vision: At producere ikke bare en traktor, men alt det en landbrugsfamile behøvede incl. traktorer, biler og lastbiler. Han indledte traktor-fabrikationen i 1918 ved at købe Samson Tractor Works af Stockton i Californien, hvis traktorer var den mest populære traktor på Vestkysten. Samson havde allerede i 1912 udviklet den unikke 3-hjuls Sieve Grip traktor, som havde perforerede hjul, hvilke ødelagde jorden mindre end kompakte hjul. Det faktum, at det var GM, der købte Samson, også samtidig købte Janesville Machine Company, Wisconsin og Doylestown Agricultural Company, Pennsylvania bevirkede at alle 3 blev lagt sammen og fik base i Janesville, men man flyttede senere traktorproduktionen til Flint i Michigan, hvor Samson byggede yderligere 2 Sieve Grip. Samtidig var planerne om at bygge Samson biler og trucks samtidig med traktorer og hestetrukne redskaber grundlagt. Samson Whole Family Car fra 1919 var en 9-personers rejsebil designet med udtagelige bagsæder, så den kunne laves om til en pick-up. Ideen var at landmandsfamilien kunne nøjes med at købe eet køretøj, som enten kunne transportere familien eller også køre gårdens produkter på samme tid. Det var planlagt at producere 7.500 enheder, men kun een kom ud af fabrikken og kom aldrig i handelen. Samson lastbiler blev produceret fra 1920-23, men med blandet succes. Alle biler og lastbiler var monteret med en Chevrolet 4 cylindret motor. Hovedårsagen til at købe Samson Tractor Works var jo at bygge traktorer, der skulle konkurrere med Fordson'en, så Samson introducerede i 1919 den mere traditionelle 4-hjuls Model M. til en højere pris end Fordson. Trods Model M var en velbygget, godt kørende traktor kunne den ikke konkurrere med Ford.
Model D "The Iron Horse" kom til senere i 1919 og igen blev Chevrolet motoren benyttet. Selvom den var monteret med forbrændingsmotor og kædetræk skulle landmanden køre den ved hjælp af tøjler og kunne fastgøre sin hestetrukne plov og andre redskaber. Der var ikke noget sæde så man skulle gå bagved den eller stå på redskabet. Landmanden kunne stadig bruge sine gamle hestetrukne redskaber, så han blev sparet for nye og dyre indkøb af nyt udstyr.
Alt dette lød jo godt - på papiret. Flere hundrede af Model D blev solgt, men desværre for Samson, blev de alle på nær seks returneret. De var spækket med mekaniske fejl og kunne alt for let tippe baglæns. Og det var ingen hjælp at styringstøjlerne skulle have ageret som tøjlerne på en hest. Tit sprang den uventet i bakgear, så farmeren måtte løbe baglæns for at få lange tøjler nok til at komme rundt og få den stoppet.
Andre fabrikanter producerede lignende produkter, men Iron Horse blev en fatal fiasko for GM - 33 mill. dollars mistede man på Samson projektet og de blev taget ud af produktion i 1923 og samlefabrikken i Janesville blev overdraget til Chevrolet. Og her ligger den stadig.
Her følger et par link til et par spændende sider om andre Samson produktioner www.rustyiron.com samt til en artikel om en mystisk traktor, der blev fundet i 1991 i USA - nogle gætter på at det er en prototype bygget for GM i 1946 - www.farmcollector.com men læs og døm selv...!!! www.dvtk.dk Sitemap - Copyright © 2008 Dansk Veteran Traktor Klub - All rights reserved - Opdateret d. 27.8.2008 |
|||||||||||||||||